Chokolademousse af Amazonas 61% & Vaniljesyltet appelsin
 Af Thomas Herman
        
        
        Ingredienser
Chokolademousse
200 g mørk Summerbird chokolade - Amazonas 61%
1 dl æggeblommer (5-6 æggeblommer)
40 g sukker
2 dl æggehvider (ca. 6 æggehvider)
1 knsp. salt
4 dl piskefløde
10 g kakaonibs
Citronmelisse
Syltede appelsiner
2 stk. små appelsiner, skåret i tynde skiver og fri for kerner
600 g sukker
5 dl vand
1/2 citron, saften heraf
1 stang vanilje
        Sådan gør du
01 - Chokolademousse
- 
Hak chokoladen fint og smelt den stille og roligt i en skål over et vandbad. Skålen må helst ikke røre bunden af gryden. Tag af varmen når chokoladen er smeltet.
 - 
Pisk samtidig æggeblommer og sukker lyst og luftigt til sukkeret er opløst - det som nogen kalder en ”æggesnaps”.
 - 
Pisk æggehvider og salt indtil hviderne er faste og skummende. Pisk fløden let stiv.
 - 
Moussen samles: Vend hurtigt æggesnapsen i den smeltede lune chokolade med en dejskraber, til den er samlet.
 - 
Vend de piskede æggehvider i lidt efter lidt, til det er en homogen masse.
 - 
Vend forsigtigt den letpiskede fløde i sammen med kakaonibs.
 - 
Kom moussen i portionsskåle og sæt dem på køl, til moussen har sat sig, ca. 4 timer.
 
02 - Vaniljesyltede appelsiner
- 
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og knus kornene i en smule af sukkeret, så kornene bliver løsnet fra hinanden.
 - 
Kom appelsinskiverne i en gryde, tilsæt koldt vand og kog dem op. Dræn herefter vandet og skyl dem grundigt. Gentag denne proces 3 gange så en stor del af bitterheden fra skallen fjernes.
 - 
Kom sukker, vaniljesukker, den tomme vaniljestang, citronsaft og vand i en gryde og kog op til sukkeret er opløst.
 - 
Tilsæt appelsinskiverne og kog dem forsigtigt i sukkerlagen i ca. 40 minutter, eller til de er møre, og sukkerlagen har fået en sirupslignende konsistens.
 - 
Kom herefter appelsinskiver og lage i en passende beholder og køl ned.
 
Servering
- 
Tag mousserne ud fra køl 5 minutter før servering, så de smider kulden.
 - 
Riv evt. lidt chokolade på toppen.
 - 
Afdryp en passende mængde syltede appelsinskaller og anret dem på toppen af moussen. Pynt evt. med lidt citronmelisse.
 
                