En frisk forårs-flødebolle
Vi byder foråret velkommen med vores nye sæson-flødebolle, Mini Spring. En ægte forårs-flødebolle bestående af en saftig marcipanbund, et frisk skum på vanilje, passionsfrugt og mango, overtrukket med et tykt lag Amazonas 61% chokolade og til sidst pyntet med reven kokos og fnuglet mango. En frisk flødebolle der giver varme forårsfornemmelser.
Velsmagende påskegaver
Summerbirds påskeæg har naturen og foråret som inspirationskilde, og er en oplagt overraskelse til dem, du holder af. De hylder både klassiske smage og moderne gastronomi og spreder glæde som værtindegave eller som både smukke og spiselige dekorationer på påskebordet.
Forårets påskemundfulde
Vi hylder foråret med vores økologiske påskemundfulde af raffinerede chokoladebarer, chokoladeæg og økologiske dragerede mandler og hasselnødder, der smager af rent forår. Smagfulde chokoladedelikatesser, perfekt til påskebordet eller som en fin værtindegave.