Product added to basket

Luksus havregrynskugler

 


Af Thomas Herman

 Ingredienser 

100 g marcipan 

100 g smør 

100 g finvalsede havregryn 

2 spsk stærk kaffe 

2 spsk brun rom 

1 stang vanilje 

20 g sukker 

20 g kakaopulver 

1 knivspids salt 

50 g fint hakket mørk chokolade Guayas 71% 

50 g hakkede tranebær  

 

Til overtræk er det kun fantasien der sætter grænser - Vores favoritter er den klassiske, med knasende sprød chokolade og kakaopulver eller den smukke marmorerede udgave. 

 

Den klassiske   

150 g mørk chokolade Guayas 71% 

kakaopulver 

 Den marmorerede  

60 g mørk chokolade Guayas 71% 

60 g hvid chokolade - White 

Sådan gør du

 

 01

  1. Skær smør og marcipan i tern og rør det grundigt sammen. Tilsæt herefter rom samt afkølet kaffe og rør det yderligere sammen.   
  2. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og knus vaniljekornene i sukkeret.  
  3. Sigt kakaopulveret i marcipan/smør-massen og tilsæt vaniljesukker, hakkede tranebær, hakket chokolade, salt samt havregryn og rør massen grundigt sammen.  
  4. Rul herefter massen til kugler og lad dem sætte sig på køl.  
  5. Det klassiske overtræk; Hak chokoladen og lad den smelte over vandbad. Vend de afkølede kugler i chokoladen og rul dem afslutningsvis i det sigtede kakaopulver. 
  6. Det marmorerede overtræk; Hak mørk og hvid chokolade hver for sig og kom dem i hver sin skål. Smelt begge chokolader over vandbad. Når kuglerne skal overtrækkes, laves der et gittermønster af den smeltede hvide chokolade på toppen af den smeltede mørke chokolade og kuglerne vendes forsigtigt rundt heri.   
  7. Lad kuglerne sætte sig på køl i 30 min. inden servering. Opbevar herefter kuglerne på køl.  

 

OBS. Hvis man ønsker at lave havregrynskuglerne i en mere børnevenlig version, kan man udskifte rom og kaffe, med f.eks. solbærsaft